De er mestre i camouflage, hvilket også er nødvendigt, da de hverken kan bide, stikke eller forsvare sig selv. Dog har den vandrende rosengren en spore på bagbenet som man lige skal være opmærksom på når man håndtere dem, men ellers er de helt uskadelige. De har som alle insekter 6 ben. Hvis de er så uheldige at miste et ben, så kan den faktisk vokse ud igen. Nogle af arterne spiller døde hvis de føler sig truet. For yderlig at falde ind i omgivelserne kan man se dem stå og vippe frem og tilbage, som om de var en gren der svejede i vinden.

Fælles for arterne er også at de lægger æg. Hunnerne kan lægge uden uden parring, det kaldes parthenogenese.

Indisk vandrende pind (Carausius Morosus) Det er nok den mest udbredte af de vandrende pinde. Yderst populær i børnehaver og biologi fag. Den bliver typisk 8-10 cm lang. De ligger masser af æg, de kønsmodne individer lægger 1 æg om dagen, de ligner kaviar, og kan findes i bundlaget i terreriet. Æggene klækker efter 2-3 måneder, afhængig af forholdene, temperatur og fugtighed i jorden. De starter som små , nærmest gennemsigtige, nymfer. Herfra skifter de løbende ham, mens de vokser. Ved 4-5 måneders alderen bliver de kønsmodne, hvilket kan ses ved røde afmærkninger ved forbenene. De lever op til 1 år. De behøver ingen parring for at formere sig, hunnerne kloner nærmest sig selv.