DYREHAVEN

ENGHOLM

Bier

Bier spiller en altafgørende rolle i naturen. De bestøver blomster og afgrøder, så vi kan få frugt og grøntsager og blomstrende enge. Uden bier ville verden se meget anderledes ud. Bier er utrolig spændende dyr, man bliver overrasket over hvor meget der foregår i et bistade, hvor organiseret det hele forløber, og hvor flittige de små dyr er. Der er op til 80.000 bier i et bistade. Bifamilien består af en dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier.

Bien – naturens lille superhelt


Dronningen er det eneste medlem af familien, som lægger æg. Om sommeren kan hun lægge op til 3000 æg i døgnet. De vejer næsten dobbelt så meget som dronningen selv. Derfor må arbejderbierne hele tiden nusse om dronningen. De fodrer hende med gele royal, de slikker hende. Man kan hele tiden se et hof af arbejderbier i kreds om dronningen. Dronningen kan blive flere år gammel.


Nogle få dage efter at hun er krøbet ud af cellen, er hun kønsmoden, og så flyver hun ud for at blive parret med ca. 15 droner. En dag, hvor vejret er godt, forlader hun stadet og flyver til en dronesamlingsplads, hvor parringen sker højt oppe i luften. Hun gemmer og bruger af sæden resten af sit liv. Hun flyver kun ud igen hvis familien sværmer.

Bier i Dyrehaven Engholm

Frisk presset honning fra Dyrehaven Engholm

Arbejderbierne er hunner ligesom dronningen, men deres æggestokke er ikke udviklede. De har mange forskellige opgaver livet igennem. De første tre uger arbejder de inde i stadet med bl.a. rengøring, pasning og fodring af yngel, honningbehandling, cellebygning og vagt tjeneste ved indgangen til stadet.


Tre uger gammel bliver bien trækbi. Sådan kaldes, en bi, der henter nektar og pollen i blomsterne. Arbejdet slider voldsomt på bien og efter nogle få uger er vingerne slidt op.

Dronerne er hanner. Bisamfundet afgør, hvornår der skal laves droner. Arbejderbierne laver nogle større celler, hvor dronningen lægger ubefrugtede æg. De udvikler sig til droner. Der er kun brug for droner om sommeren, når der er nye dronninger, der skal parres.


Om efteråret bliver dronerne smidt ud af stadet af arbejderbierne. Der er kun dronningen og arbejderbierne, der overvintrer. Alt handler om dronningens overlevelse, uden hende, ingen stade til næste år. Så om vinteren klumper bierne sammen om hende for at hun kan holde varmen. Der er altid 36 grader rundt om dronningen.

Et par gange hver sommer presser vi honning i dyrehaven. Her kan man se processen, og smage den friske honning, og efterfølgende købe et glas med hjem.

Honning fra Dyrehave Engholm

Fakta om bier

Bien er et flyvende insekt, der tilhører overfamilien Apoidea og er kendt for sin rolle i bestøvning og honningproduktion. Der findes over 20.000 biarter verden over, hvoraf honningbien (Apis mellifera) er den mest kendte og anvendte i biavl.

Vægt: 0,1 – 0,15 g (Voksen)
Arter: Over 20.000
Levetid: Arbejderbi: 4 – 6 uger, Dronning: op til 5 år
Længde: 10 – 20 mm (Afhængig af art)
Familie: Bier (Apidae)
Orden: Årevingede (Hymenoptera)
Slægt: Apis (for honningbier)

Dyrehaven Engholm ligger i den dejlige, friske natur i Vestjylland, mere præcist er adressen:

Blåbjergvej 20, 6830 Nørre Nebel

Dyrehaven Engholm – Blåbjergvej 20 – 6830 Nørre Nebel – Telefon 50 72 66 74

Find os på:

Scroll to Top