DYREHAVEN

ENGHOLM

Dådyr

Dådyr har i sommerpels en rødbrun overside med karakteristiske, hvide pletter mens undersiden er lys. På billedet nedenunder ses de i deres smukke vinterpels. Bagpartiet omkring halen (spejlet) er hvidt og indrammet af en tydelig sort kant. Hannen kaldes en hjort, hunnen en då og deres unger kaldes kalve.

Dådyr i Danmark: Smuk hjorteart med imponerende gevir

Dådyr er drøvtyggere, ligesom køer, geder og får. I Danmark er dådyrenes brunstcyklus lidt forskudt fra andre dyr. De føder først deres unger i maj-juni. Dette skyldes at dådyret forsvandt fra Europa, herunder Danmark, under sidste istid men blev genindført til landet i 1200-tallet. Dådyret har sin naturlige udbredelse i Mellemøsten og det er denne brunstcyklus de stadig følger.

Dådyret er en middelstor hjorteart. Voksne hjorte vejer op til 100 kg og måler ca. 1 m over skulderen. Kendetegnende for dådyr er, at hjorten, hannen, vejer dobbelt så meget som dåen, hunnen. Om efteråret når hannen kommer i brunst kan man høre ham brøle, en meget imponerende lyd, fra dyr der ellers ikke kommunikere med lyde.

Dådyr geviret
Hjorten smider geviret en gang om året, geviret er fra hans 4. leveår.

Dådyrene i deres vinterpels
Dådyrene i deres vinterpels

Dåhjorten får sit første gevir, et par ugrenede spidser, når den er et år gammel. Hos toårige er geviret ofte gaffeldelt, og først hos tre- eller fireårige hjorte dannes små skovlformede gevirer. En hjort i denne alder kaldes en halvskuffel. Herefter bliver geviret hvert år større og stærkere. Sit stærkeste gevir med fuldt udviklede skovle og takker i bagkanten har hjorten i alderen mellem 5-6 og 12 år. Hjorten kaldes nu fuldskuffel. Geviret, der vokser frem i løbet af sommeren, fejes i september og bæres frem til næste forår, hvor stængerne kastes. Danske dådyr er mht. gevirudvikling blandt de stærkeste i verden.

Fakta om Dådyr

Dådyret (Dama dama) er en mellemstor hjorteart, der oprindeligt stammer fra Middelhavsområdet, men i dag findes i store dele af Europa. Det er kendt for sin karakteristiske pletmønstrede sommerpels og de brede, skovlformede gevirer hos hannen. Dådyr trives i skovområder og åbne landskaber og er både vildtlevende og opdrættet i hjorteparker.

Vægt: 30 – 100 kg (Voksen)
Højde: 85 – 100 cm (Skulderhøjde)
Levetid: 12 – 16 år (i naturen)
Farve: Brun med hvide pletter om sommeren, mørkere om vinteren
Drægtighed: Ca. 230 – 240 dage
Kuldstørrelse: 1 kalv
Kost: Planteæder (græs, blade, bark, nødder)
Familie: Hjorte (Cervidae)
Orden: Parrettåede hovdyr (Artiodactyla)
Slægt: Dama

Dyrehaven Engholm ligger i den dejlige, friske natur i Vestjylland, mere præcist er adressen:

Blåbjergvej 20, 6830 Nørre Nebel

Dyrehaven Engholm – Blåbjergvej 20 – 6830 Nørre Nebel – Telefon 50 72 66 74

Find os på:

Scroll to Top