Valais blacknose får
Valais blacknose er kendt for at være legesyge og kontaktsøgende, lidt ligesom hunde. Til trods for deres kønne udseende, er der ikke mange individer i Danmark. Vores flok kommer oprindeligt fra Bornholm. De er ubeslægtede, så forhåbentlig kan de være med til at øge den danske bestand på sigt. De har indtil videre fået 18 lam, hvor de fleste er solgt fra til andre bestande. Hvert år kommer der ny vædder på marken så der ikke kommer indavl i besætningen.
Valais Blacknose: Verdens sødeste og mest legesyge får
De er oprindeligt fra regionen Valais som ligger i Schweiz, racen har været kendt siden middelalderen. De bliver avlet for deres kød og uld.
Deres kendetegn er deres hvide krøllede uld, sorte aftegninger på næse, ører, knæ og haser samt klove. De har derudover nogle usædvanlige lange haler som næsten rammer jorden. Både hanner og hunner har horn der vokser i spiral form, særligt hannerne får med tiden nogle gevaldig store hornsætninger.
Til forskel fra andre fårearter så kan valais fårene få lam 2 gange om året. Vores flok går med en vædder året rundt, så de styrer det selv. Lammene kaldes henholdsvis gimmerlam (piger) eller vædderlam (drenge). En kastreret vædder kaldes en bede. De fleste der har denne fårerace klipper dem også 2 gange om året, da deres uld har tendens til at filtre og blive fyldt med halm og hø.


De bliver klippet i maj, og igen i starten af september. De skal nå at gro nok uld, ca. 6 cm., til at de kan klare en dansk vinter. Som med alle arter af får og geder er det vigtigt at de får klippet klove hver 3. måned for at opretholde en god klovsundhed. I naturen ville de gå meget på sten og klipper og dermed slide deres klove naturligt, men her går de på blød græsunderlag, så her skal man være særlig opmærksom på denne problemstilling.
De er de senere år blevet kendt gennem Tik Tok, som har kåret dem “Verdens sødeste får”.

Dyrehaven Engholm ligger i den dejlige, friske natur i Vestjylland, mere præcist er adressen:
Blåbjergvej 20, 6830 Nørre Nebel
Dyrehaven Engholm – Blåbjergvej 20 – 6830 Nørre Nebel – Telefon 50 72 66 74
Find os på: