Dådyr

Dådyr har i sommerpels en rødbrun overside med karakteristiske, hvide pletter mens undersiden er lys. Bagpartiet omkring halen (spejlet) er hvidt og indrammet af en tydelig sort kant. Hannen kaldes en hjort, hunnen en då og deres unger kaldes kalve. Dådyr er, ligesom køer, geder og får, drøvtyggere. I Danmark er dådyrenes brunstcyklus lidt forskudt fra andre dyr. De føder først deres unger i maj-juni. Dette skyldes at dådyret forsvandt fra Europa, herunder Danmark, under sidste istid men blev genindført til landet i 1200-tallet. Dådyret har sin naturlige udbredelse i Mellemøsten og det er denne brunstcyklus de stadig følger.